Guide: Sådan vælger du de rigtige løse ærmer, løse ben og løse knæ

Guide Løse knæ

Løse ærmer, løse ben og løse knæ er noget af det mest alsidige du kan have din cykelgarderobe, udover at beskytter dig mod vind og vejr, skal de være lette at pakke sammen i baglommen, samtidig med at de er behagelige at have på. 

En af de største fejltagelser du kan lave som cykelrytter er ikke at være klædt ordentligt på til vejrforholdene eller den intensitet du skal køre med på din cykeltur. 

Løse ærmer, løse ben og løse knæ bliver også kaldt henholdsvis armvarmere, benvarmere og knævarmere. De forskellige varmere fås i serier, hvor armvarmerne, benvarmerne og knævarmerne alle er lavet af det samme materiale.

Mangelfuld påklædning kan ske på flere måder, du kan enten være klædt på for varmt eller for koldt i forhold til temperaturen. Løse ærmer, løse ben og løse knæ kan produceres i forskellige materialer og med forskellige behandlinger. 

Det kan enten være materialer med termiske egenskaber, der gør at du bedre holder på varmen eller vandafvisende materialer, der går en smule kompromis med varmen, men til gengæld holder dig tør.

Guide Løse Ærmer

 

De hjælper dig med at holde varmen indtil du selv har genereret nok varme til at holde dig komfortabel. Når det bliver for varmt, kan alle 3 beklædningsgenstande nemt tages af og foldes sammen i en baglomme, uden at de fylder for meget. 

Det sker oftest at cykelryttere er klædt forkert på, hvis cykelturen starter om morgenen og strækker sig over flere timer til den anden side af middag. Forskellen på temperaturen når du starter kontra når du afslutter din cykeltur kan sagtens være på mere end 10°C. Det er her du bliver rigtig glad for løse ærmer og løse ben eller løse knæ. 

Det sker også oftest at vejrforholdene ændrer sig under dine cykelture, det kan sagtens være solskin og varmt, når du starter din tur for efterfølgende at trække op og blive koldt og blæsende inden du når hjem. Her vil løse ærmer, løse ben og løse knæ gøre en stor forskel når du skal holde på varmen. 

Udover vejrudsigten er din beklædning også meget påvirket af hvor stor intensitet du cykler med på din træningstur. Skal du bare rulle uden den store anstrengelse giver det mere mening at tage en cykeljakke eller en langærmet termisk cykeltrøje på.

Skal du derimod kører flere timer med adskillige højintense intervaller, bliver det hurtigt for varmt at have eksempelvis løse ærmer og løse knæ på under dine intervaller. De kan dog være meget praktiske under opvarmning og mellem intervallerne, hvor intensiteten er lavere. 

Til de ekstra kolde dage, hvor intensiteten er lav, kan løse ærmer tages på under cykeljakken og løse ben kan tages på under dine cykelbukser for at holde på varmen. Det er dog kun aktuelt på de koldeste dage under vintertræningen ellers vil de rigtige cykelbukser sagtens kunne holde dig varm.

Løse ærmer er også en god løsning til at holde varmen på kølige nedkørsler fra toppen af et bjerg. Det vil ikke være nødvendigt på træningsture på små bakker, som dem vi har i Danmark, men er du i syden giver det god mening at have løse ærmer med i lommen når du skal bestige de store bjerge, selv på meget varme dage.

Guide Løse Ben

 

Som med alt andet er der selvfølgelig nogle regler som en hver moderigtig cykelrytter bør følge når det kommer til løse ærmer, løse ben og løse knæ. Løse ærmer skal være under ærmerne på din cykeltrøje. Løse ben og løse knæ skal være under dine cykelshorts. Til slut skal løse ben være over dine cykelsokker og ikke i.

Step 1: Find den rigtige størrelse

Når du skal vælge de rigtige løse ærmer, løse ben eller løse knæ er det vigtigt at finde den rigtige størrelse. Vælger du dine varmere i for stor en størrelse sidder de ikke tæt og vil derfor ikke blive holdt på plads under dine cykelture. Der vil også opstå folder på grund af det overskydende tekstil, som vil skabe irritation. Vælger du varmere i for lille en størrelse vil de hurtigt blive ubehagelige, fordi de strammer for meget om dine biceps eller lår.

Step 2: Hvilke vejrforhold skal bruge dine løse ærmer, løse ben og løse knæ til?

Som skrevet tidligere i guiden findes der grundlæggende to forskellige slag varmere, dem der udelukkende har termiske egenskaber og dem der primært har vandafvisende egenskaber. Valget af varmer kommer meget an på, om du forventer regnvejr og i givet fald hvor meget, for hvis der er stor sandsynlighed for vedvarende mængder vand er det nok en bedre idé at pakke en regnjakke i stedet for løseærmer. Derimod er vandafvisende varmere et bedre valg, hvis sandsynligheden for regn er lille eller vandmængderne er små.


En vigtig regel når du cykler er at have så få lag på som muligt. I langt de fleste tilfælde bør du faktisk kun have 2 lag på: En cykelundertrøje og ydre lag, som en jakke eller cykeltrøje alt efter hvor koldt det er på din cykeltur. I nødstilfælde kan det give mening at have et 3. lag på, det kan være enten en vest, regnjakke eller vindjakke, der ikke er beregnet til at have på hele turen, men kun når du har behov for det. Det kunne f.eks. være når det begynder at regne eller i mellem dine intervaller.

Det er en udbredt misforståelse at cykelryttere skal have mange lag på, som man kan åbne og lukke efter behov. Åndbarheden bliver dårligere og dårligere jo flere lag dampen skal igennem for at slippe ’fri’. Dit cykeltøj bliver vådt og koldt når du sveder, hvilket en høj åndbarhed kan hjælpe gevaldigt på.

Nøglen til at sikre en høj åndbarhed er din cykelundertrøje. Uanset om det er varmt eller koldt når du skal cykle vil du have stor gavn af en cykelundertrøje. Selvfølgelig skal du ikke bruge en langærmet i merinould midt om sommeren, men om vinteren vil du blive overrasket over hvor behageligt det kan være at cykle i kulde med den rigtige cykelundertrøje.

En kæmpe fordel ved cykelundertrøjer er også prisen, der er væsentligt lavere end cykeljakker, men på samme måde kan udvide det temperaturspænd du kan holde varmen i. F.eks. er Perfetto Jakken anbefalet mellem 4°-12°C, men den kan sagtens bruges ned til frysepunktet hvis du kombinerer den med en flanders eller sottozero
cykelundertrøje. På samme måde kan den kombineres med et kortærmet tynd baselayer og være perfekt omkring 12°, lige før du smider jakken og går over til langærmet cykeltrøje. En væsentlig billigere løsning end at købe en at have 2 cykeljakker.

Cykelundertrøjer til kvinde

Cykelundertrøjens vigtigste opgave om vinteren er at sørger for at du holder varmen. Mange overlader fejlagtigt den opgave til langærmede cykeltrøjer fordi de jo er varme. Men cykeltrøjer er ikke beregnet til at transportere sved væk fra din krop. Det er cykelundertrøjer til gengæld og jo varmere desto bedre når vinterkulden banker på døre

Cykelundertrøjer til mænd

Jo færre lag, desto bedre bliver din cykeltur. Den bliver mere komfortabel fordi du sveder mindre og fordi dit tøj bliver mindre våde. Cykelundertrøjen er med til at holde din kropstemperatur optimal.

Hvordan skal en cykelundertrøje side?

Cykelundertrøje skal ligesom det meste andet cykeltøj sidde stramt til kroppen, og der skal ikke være for meget overskydende materiale, som folder. Når cykelundertrøjen sidder stramt kan den bedst muligt hjælpe dig af med
sveden og holde dig varm. Det er selvfølgelig også vigtigt at længden er perfekt, ikke så kort at der kommer et bart stykke over cykelbukserne og ikke så lang at den folder flere steder under cykeljakken. Selvfølgelig skal din undertrøje sidde under selerne på din cykelbukser og ikke over.

Hvilket materiale er det bedste til cykelundertrøjer?

Det rigtige materiale kommer meget an på, hvilket vejr du skal cykle i og hvordan din træningstur skal være. I dårligt vejr er det en rigtig god idé at bruge merinould til at holde varmen. Hvis du på den anden side skal cykle når det er varmt er det vigtigere for dig at få transporteret fugten væk fra din hud. Det gøres bedst med syntetiske materialer, der kan hedde mange forskellige ting.

Merinould er et ekstremt godt materiale at laver undertrøjer af fordi ulden ikke køler dig ned når den bliver våd, hvilket ellers kan være et stort problem. Vådt tøj nedkøler dig omkring 25 gange hurtigere end tørt tøj under normale omstændigheder. Derfor er du nødt til at holde dig eller i det mindste bruge Merinould, som ikke køler dig unødigt meget.

De syntetiske materialer kan behandles anderledes end naturlige materialer som merinould. Det gør at man kan give materialet vandafvisende egenskaber, så undertrøjen ikke bliver våd selv når du skyder dit bedste 20-minuters
interval af. Jo tyndere materialet desto mere åndbar er cykelundertrøjen også. Derfor vil du opleve at undertrøjen kan være ekstremt tynde og decideret gennemsigtige. Heldigvis har du en cykeltrøje på udover, så hele overkroppen
ikke er til offentligt skue.

Hvad skal du kigge efter i din cykelundertrøje?

Cykelundertrøjer kan have mange forskellige features, som du skal gøre op med dig selv om du vil sætte pris på og betale. En vindafvisende front på undertrøjen ses ikke ofte, men har alligevel vindtætte cykelundertrøje. Den vindtætte front er rigtig god til at have på inden under et yderlag, som ikke er vindtæt. På samme måde kan en høj krave også hjælpe utroligt meget for at du kan holde varmen og undgå sygdom i halsen. Det er selvfølgelig kun
nødvendigt på de koldeste cykelture. Den høje krave passer dog bedst under den høje krave på en cykeljakke og det ser ikke så godt med en høj krave der stikker op over kraven på din cykeltrøje.