Din indkøbskurv er tom.

Fri fragt**  gælder ikke teamtøj

Dag-til-dag levering** ordre afgivet før kl.12:00. gælder ikke teamtøj

Officiel distributør af Castelli & Sportful

30 dages returret** gælder ikke teamtøj 

Strade Bianche

StradE Bianche (som betyder ”Hvide Veje”) er på få år blevet en kolossal succes. En topfavorit både blandt WorldTour-rytterne og publikum. Det er vel kun løbets unge alder der ikke gør, at det har samme tyngde som et af de fem monumenter. Alene kulisserne – som er et af jordens smukkeste områder – giver løbet en enestående magi, og leverer af sig selv helt fantastiske billeder.

Af Per Bausager

Løbets væsen

Strade Bianche er et nervøst løb. Det går op og ned i det uendelige, og de mange kilometer på grus giver øget risiko for styrt og punkteringer, hvorfor der er en hård positionskamp for at holde sig fremme. Det presser farten i vejret, og rytterne møder det røde felt allerede tidligt i løbet. Det betyder, at når de store navne lader hammeren falde i finalen, så sker der øjeblikkelige ødelæggelser ned gennem geledderne, da mange allerede er mærkede. En enkelt progression fra en af de bedste ryttere på en stigning er ofte nok til at etablere det afgørende udbrud, som oftest vil bestå af en lille gruppe af forhåndsfavoritter. Det konstante tryk, gør også, at det er vanskeligt for et morgenudbrud at komme ret langt væk.

Gettyimages

FAVORITTER

Hvis man spørger bookmakerne er favoritterne i nævnte rækkefølge, Matthieu van der Paol, Wout Van Aert, Julian Alaphillipe, Tom Pidcock, Jakob Fuglsang, Tadej Pogacar, Michael Woods, Joao Almeida, Michal Kwiatkowski og Davide Formolo.

Strade Bianche er et løb hvor der ikke er badebilletter, og derfor ser man meget sjældent de store overraskelser blandt dem som skal afgøre løbet mellem sig. Bookmakernes tre største favoritter udskiller sig fra resten. Ikke alene har denne trio gennem alle de største løb i det seneste år vist sig at være en bås over de andre topnavne, og her har de alle tre oven i købet terrænet med sig. Ruten er skabt til dem alle, for de har meget tilfælles, verdensmesteren og de to crossstjerner: præsterer et vanvittigt power output over 30-60 sekunder, er eminente på kortere stigninger, er store teknikere og er lynhurtige. Jeg vil have meget svært ved at vælge en af de tre som favorit. Kommer de sammen til Siena, vurderer jeg deres muligheder som lige gode, men Alaphilippe er måske den der kan køre hurtigst op ad den stejle stigning i byen. Men det er muligvis ikke nok til at vinde.    

Den afterburner disse tre råder over, vil i et terræn som her, tvinge alle andre til at tænke på, hvordan man kommer på forkant – altså komme ud at sidde foran, inden de laver deres nummer, da risikoen for ikke at komme med ellers er stor. Jeg er enig med bookmakerne i prioriteringen, og ud over dem der nævnes i top10 ser jeg en mulig deltagelse i front af Tim Wellens, Alberto Bettiol, Zdenek Stybar, Tiesj Benoot, Bauke Mollema og Greg Van Avermaet. Der mangler vel kun Peter Sagan og Gianni Moscon af de tunge navne, som kan gøre sig i dette terræn.

I hvert fald fortæller løbets historie, at Strade Bianche er et anliggende for de store drenge, og at det vil være en af dem der vinder.

Strade Bianche – 2020

2020-udgaven var en påmindelse om, at med udfordrende underlag, følger også forøget risiko for punkteringer og styrt. To af løbets allerstørste favoritter, van der Poel og Alaphillipe, røg begge ud af bagdøren på den konto. Alaphillipe havde ikke mindre end fem punkteringer allerede inden løbet gik ind i pre-finalen, som Van Aert åbnede med 63 km tilbage. Her formede sig en knivskarp gruppe med lutter esser: Fuglsang, Bettiol, Van Avermaet, Formolo og Schachmann. Fuglsang lagde optimistisk, og tydeligvis med diamanter i stængerne, fra land alene med over 40 km tilbage, men blev efter få km hentet, og så så det ud til at det var slut med ædelstene. På El Tolfe-stigningen sagde Van Aert farvel og tak, og kørte den solo hjem til Siena, mens Formolo og Schachmann satte sig på de næste plader. Fuglsang kom ind som nr. fem, næsten tre minutter efter. Kun 42 mand fuldførte trods gode og tørre veje.  

TV-Oversigt

Strade Bianche 2021 vises fra 13.50 på Eurosport 1 og Eurosport player.

VERJUDSIGT

10 grader og 5-6 m/s vind fra øst.

Ruten

En snoet og bølgende rute i fantastisk toscansk sceneri – uden rigtigt lange stigninger, men med særdeles hårde bakker. Der er cirka 63 km grusveje, der optræder i 11 sektorer (otte af dem deles med damernes kortere rute). 

Start fra Siena (Stadium / Medicean Fortress-området). Herefter venter der rytterne svære udfordringer i et meget kuperet terræn, som vanskeliggøres yderligere af 11 sektorer med grus.

Sektor 1: (2,1) er lige ud og lidt ned ad bakke.
Sektor 2: (5,8 km), løbets første rigtige udfordring med en kort nedkørsel og en lang stigning med dele på over 10%. 
Sektor 3: (4,4 km) stater med en bakke, og går derefter nedad.
Sektor 4 (5,5 km) med let nedkørsel. Kort efter starter den anden stigning på dagen: Montalcino (4 km med 5%).  
Sektor 5 (11,9 km) som går op og ned med mange sving. 
Sektor 6 (8 km) er hård, kuperet og med mange sving, stigninger og nedkørsler. 
Sektor 7  (9,5 km). Er en lang sektor med kontinuerlige op- og nedkørsler i første del, der ender med en snoet stigning, inden den møder asfalten igen.
Sektor 8 (11,5 km) er den hårdeste i løbet, for det meste op ad bakke og præget af hårde stigninger, hvoraf de vigtigste er tæt på Monte Sante Marie.  
Sektor 9, (800 m) Med en tocifret rampe, før den genforenes asfalten.
Sektor 10 (2,4 km) på stigningen mod Colle Pinzuto med stigninger op til 15%. 
Sektor 11, 1,1 km), der har en meget kraftig stigning (max 18%), der ender ved Tolfe. Herfra adskiller kun 12 km rytterne fra mål i Piazza del Campo, Siena.

AFSLUTNING

De krævende afsluttende kilometer, med stigninger op til 16%, nærmer sig byen Siena langs brede, lige vejstrækninger, der er forbundet med mange kurver, først nedad og derefter skal der klatres let. 2 km fra målstregen forbinder ruten Via Esterna di Fontebranda, hvor stigningen når 9%. 900 m fra målstregen passerer løbet under Fontebranda Gate, hvor overfladen bliver brosten. Hældningen overstiger 10% indtil 500 meter fra målstregen og når sit højdepunkt på 16%. Et skarpt sving til højre fører til Via delle Terme og derefter Via Banchi di Sotto. Med 300m tilbage, fortsætter vejen med at stige let derefter, 150m fra linjen, en højre sving fører ind i Via Rinaldini. Ruten fører ind på Piazza del Campo kun 70 m fra målstregen. De sidste 30 m ned ad en bakke på 7%, og så passeres målstregen.

column col-xs-12 col-sm-12 col-l-12