Filter

    Herre Cykeltøj


    En af de vigtigste faktorer når du køber cykeltøj er åndbarheden. Du kender det sikker fra ture på din hverdagscykel, du begynder hurtigt at svede, specielt hvis du cykler med jakke på. Med åndbart cykeltøj vil sveden blive transporteret væk og din kropstemperatur vil være meget behageligt uanset om du cykler i varmt eller koldt vejr.

    Når du cykler er kvaliteten på dit cykeltøj helt afgørende for din fornøjelse på landevejene eller grusstierne. Vi forhandler cykeltøj, som er udviklet i samarbejde med professionelle cykelryttere og det er din garanti for at tøjet gennemtestet og kan klare selv de hårdeste udfordringer dine cykelture byder på. Uanset om vejrudsigten lover sne, regn, kulde, vind eller høj solskin så har vi cykeltøjet du skal bruge. Før du køber herre cykeltøj bør du gøre dig nogle tanker om hvad du skal bruge det til. Vi har lavet nogle forslag til hvad din cykelgarderobe bør indeholder alt efter hvornår du cykler.

    Herre cykeltøj til sommer

    Cykler du kun i sommervarmeren ved høj solskin bør din cykelgarderobe også afspejle det, der er ingen grund til at du køber stort ind i vinterjakker og lange cykelbukser når du ikke skal bruge det alligevel. Både cykelshorts, cykeltrøjer og cykelstrømper bør du dog som minimum have. Derudover kan du med fordel investerer i et par sommer cykelhandsker, der gør rigtig meget for følelsen på cyklen og afhjælper at din hænder begynder at sove. Derudover beskytter de også dine håndflader i tilfælde af styrt. Vi anbefaler også at du har en cykelundertrøje på selv om det er varmt. Cykelundertrøjen er med til at transportere sveden væk fra din krop og dermed gøre din cykeltur væsentligt mere behagelig. Du kan med fordel også have en cykelvest og løse ben, løse knæ og løse ærmer, det gør tilsammen at du kan cykle selv når vejret bliver en smule køligere. Hvis du tager afsted om morgenen kan du også nemt tage dem af og pakke i baglommen senere på cykelturen. 

    Herre cykeltøj til overgangssæsonerne

    Med overgangssæson mener vi både foråret og efteråret. Fælles for de to årstider er at vejret er mere omskifteligt og du kan derfor blive udsat for lidt af hvert, hvis du cykler uden for sommersæsonen. Derfor bør din cykelgarderobe også være mere alsidig. En vindtæt cykeljakke bør du bruge når temperaturen er under °10C. Cykler du med en jakke er det også nødvendigt at have en cykelundertrøje på under. I forhold til om du skal vælge lange cykelbukser eller cykelknickers så er det spørgsmål om hvor koldt det er når du skal bruge dem. Lange cykelbukser er det sikre valg, men mange kan godt lide cykelknickers i perioden hvor cykelshorts er for kolde og lange cykelbukser er for varme. 

    Cykelhandsker kan godt blive en nødvendighed, ligesom skoovertræk for at holde dine hænder og fødder varme under dine cykelture. Lige som med alt andet cykeltøj er valget af handsker og skoovertræk afhængigt af hvilke temperaturer og vejrforhold du cykler under. 

    Vinter cykeltøj til mænd

    Cykling om vinteren stiller helt andre krav til din garderobe ind sommercykling. Dit cykeltøj skal være meget varmere og som regel også vind- og vandresistent, samtidig skal cykeltøjet være så åndbart som muligt. Vinteren kræver både mere tøj og mere teknisk tøj derfor er det også dyrere at købe vintertøj til cykling end sommertøj. Udover jakke og lange cykelbukser er en termisk cykelundertrøje en nødvendighed. Vinterhandsker og varme skoovertræk er noget af det vi, her hos Empire Cycling, selv værdsætter allermest på cykelture om vinteren. 

    Der er også flere små ting du kan have som gør det lidt varmere at cykle om vinteren. Vintersokker lavet i f.eks. merino uld, halsedisse og hjelmhue kan være gode investeringer, de koster ikke spidsen af en jetjager, men giver dig den sidste varme du skal bruge.